Ja det lyder mÄske som et bibelsk citat - og det er det ogsÄ.
Jeg hĂžrte det - sagt ef en prĂŠst - i en podcast her til morgen.
Og det ramte mig virkeligt.
For igÄr kastede jeg store mÊngder sten mod min mand. For noget han havde sagt. Og jeg fÞlte mig total berettiget til det.
Fordi jeg var blevet sÄret af det han havde sagt - og derfor ville jeg hÊvne mig. (nej det lyder ikke super lÊkkert - men det er sandheden).
For nÄr vi fÄr revet op i de dybeste Êldste sÄr - sÄ er den automatiske reaktion ofte at give vores egen smerte videre.... nogen gange til den som sÄrede in the first place. Andre gange til en helt anden uskyldig person.
For vores system bryder sig ikke om smerte og ubehag.
Men en del af udvikling kommer ogsÄ gennem smerte, at gÄ igennem ubehaget og komme ud pÄ den anden side.
Nogen gange kan vi selv gÄ igennem, andre gange skal vi mÄske have en kÊrlig hÄnd at gribe fat i.
Og nogen gange skal der bare en enkelt sĂŠtning til:
"Lad den som er ren kaste den fĂžrste sten"
I det Þjeblik jeg hÞrte den sÊtning mÊrkede jeg alle de gange jeg har sÄret ham, (igen af os gÞr det med vilje forstÄes - men det sker jo i livet).
Min berettigelse forsvandt; Jeg er ikke en skid bedre end ham! Men jeg kan gĂžre noget anderledes lige nu. Hvis jeg vĂŠlger det.
Og sÄdan er det jo med alt udvikling. Vi kan fÞrst Êndre det vi gÞr, nÄr vi opdager at vi gÞr det - og derefter vÊlger aktivt at gÞre noget andet.
SĂ„ idag vil jeg kaste med vatkugler istedet đ
KĂŠrligst
Marie-Louise
P.s ja det var egentlig bare det jeg havde lyst til at dele med dig
- MEN skulle du have lyst til selv at gÄ i "opdage og Êndre" mode sÄ kan du jo kigge pÄ min sÊrlige udvikling pakke for kvinder som ikke gider lade sig nÞjes mere HER
