Du får ingen medalje for at vente på det "rigtige" tidspunkt
Du får ingen medalje for at udsætte at forfølge dine drømme
Du får ingen medalje for at sige "jeg gør det næste år"
Du får ingen medalje for at sætte dine egne ønsker i sidste række
Du får ingen medalje for at vente med at leve dit liv
❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️
For fire dage siden døde en kvinde jeg havde meget kær.
En kvinde jeg har kendt siden jeg var 10 år.
En kvinde der tabte kampen mod kræft kun 58 år gammel.
Min fars hustru gennem 35 år og mor til mine to 27 årige halvsøstre.
Den sidste gang jeg så hende, var 5 dage før hun døde, hvor jeg havde taget mine børn med til det hospice hun i de sidste 14 dage af hendes liv var på.
Hun var med i samtalen næsten som i gamle dage, inden kræften overtog det meste af hendes krop og hendes energi.
Og vi sad sammen og kiggede i flere fotoalbums hovedsageligt med billeder fra min fars og hendes mange rejser over hele verden - det var ligesom deres ting; At rejse, bo i nye lande og bygge forretninger op fra grunden på nyt territorie.
Imens vi sad der og nærmest så hele hendes liv glide forbi i billeder, fik jeg lyst til at stille hende et spørgsmål:
"Hvad fortryder du mest du ikke fik gjort i det her liv?"
(hun vidste godt enden nærmede sig med hastige skridt)
Hun kiggede forundret på mig.
"Hvad mener du" svarede hun mig - som om det var det mest mærkelige spørgsmål hun nogensinde havde hørt.
"Der er da ikke noget, jeg ikke fik gjort - alt hvad jeg ønskede mig at gøre, det gjorde jeg/vi"
Og jeg vidste det var sandt da hun sagde det, hun og min far har virkelig altid gået efter drømmede, handlet ud fra de mavefornemmelser som føltes glædesfyldte.
De gik aldrig med den nemme løsning, eller "lader sig nøjes med" planer.
De ventede aldrig med at leve.
Og nu; hvor tragisk og sørgeligt det end er at min far har mistet sin hustru, og mine halvsøstre deres mor, så glæder jeg mig over, at hun havde levet fuldt ud, i den tid hun fik til rådighed.
Det er den ultimative hyldest til livet i min optik.
❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️
Du får ingen medalje for at have udsat, nøjes eller ventet, når du ligger på dit dødsleje.
Men til gengæld risikerer du, at du at have "overlevet" dit liv, fremfor at have levet det.
Og det må være det største spild af liv, jeg kan komme i tanke om.
❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️
Hvis du er færdig med at vente på den dag, hvor du går efter din drøm om at leve af at hjælpe andre med at skabe et sundt kærlighedsliv - så læs mere om Kærlighedsmønstercoach uddannelsen her.
Og book en uforpligtende samtale med mig, så hjælper jeg dig med at få det til at lykkes.
Kærligst
Marie-Louise
❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️