Kære Smukke du

 

Lad mig fortælle dig om min jul - eller rettere sagt min vej til juleaften.

 

Og hvordan den vej er præcis ligesom selve livets kerne.

(jo det er store ord, men det er vel okay med lidt storladenhed her sidst på året).

 

Nå men altså;

Stormen Pia indtog Danmark aftenen før min mand, mine 2 børn og jeg skulle sætte os i bilen og drage til Jylland for at holde jul hos mine forældre.

(Jeg kommer oprindeligt fra Skive ser du).

Og pga. stormen havde vi timet og tilrettelagt turen ret minutiøst ud fra alle de gode råd der kom fra eksperter og metrologer. For vi skulle være i Skive senest kl 13.

👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇

Kl 8 om morgenen den 22 dec var der planlagt afgang.

 

Da vi stod op tjekkede vi at Øresundsbroen faktisk var åben, (det var den), så alt var godt.

 

MEN jeg havde bare alligevel denne her mavefornemmelse, af at vi ikke ville komme over broen!

Jeg havde ikke nogen logisk forklaring på det, jeg vidste ligesom bare at noget ville forhindre det.

 

Derfor sagde jeg flere gange til min mand, at jeg syntes vi skulle køre bare lige 15 min før planlagt.

 

Hvilket vi endte med at gøre - på ren mavefornemmelse.

👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇

 

Vi er nu på vej - broens tilstand tjekkes løbende. Åben.

Det går godt - planen kører.

Julemusikken spiller i bilen - børnene er gode venner på bagsædet.

 

DOG skal vi midtvejs ind og tisse alle mand - det tog ca 15 min.

 

 

Fast forward til at broen er i sigte, vi kører frem mod betalings bommen, der er grønt lys til at køre igennem.

 

Der er 6 biler foran os.

Der er 5 biler foran os.

Der er 4 biler foran os.

Ud af øjenkrogen ser jeg nu et udrykningskøretøj komme drønende mod broen.

 

Jeg når lige præcis at sige til min mand: "shit et udrykningskøretøj - det tegner ikke godt".

 

Og så bang! 3 biler foran os og det hele lukker ned. Rødt lys.

Et let højt køretøj var væltet og hele kørebanen mod fyn / jylland var lukket i halvanden time. 

 

👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇 👇

 

Og der sad vi - så tæt på at planen holdt.

Nu men hele planen gået i vasken.

Uden mulighed for at nå det vi skulle til tiden.

 

Uden mulighed for at gøre andet end at overgive os til livet, og det som det gav os lige der.

 

Inden jeg kom til overgivelsen, skulle jeg dog - må jeg indrømme - lige igennem at være ret irriteret over vores tissepause som gjorde at vi jo alligevel ikke kom tidligere til broen!

 

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

 

 

Og nu til det store spørgsmål:

 

Hvorfor fortæller jeg dig om min tur til Jylland?

 

Fordi denne tur er præcis lige som livet!

 

 

Du kan planlægge og planlægge, og alligevel kan du pludselig ende i en helt anden situation end du planlagde.

 

Nogle gang vil den nye situation vise sig at være en gave du slet ikke ville have fået, hvis din plan faktisk havde holdt.

 

Andre gange vil den nye situation være en forhindring livet bringer dig, for at du kan lære noget.

 

❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️ ❣️

 

Men den vigtigste grund til jeg fortæller dig om min tur er pga. mavefornemmelsen.

 

Den der indre stemme eller følelse som for det meste ikke er logisk eller til at forklare, men som på en eller anden måde bare føles rigtig.

 

Som en viden du har i dig, uden at du ved hvor den kommer fra.

 

Det er egentlig den jeg vil bede dig huske at lytte til.

Også (måske endda især) når andre affejer dig.

 

For den stemme i dit indre er dit bedste pejlemærke i livet.

Den er forbundet til universet og din sjæl på én og samme tid.

 

 

Så mit ønske for dig i det nye år er;
Masser af mavefornemmelser og frihed til at følge dem.

 

Og hvis èn af dine drømme er at uddanne dig til Kærlighedsmønstercoach - med speciale i barndomskodninger, traumer og forløsning af fastlåste kærlighedsmønstre.

 

Så starter næste hold den 14 marts 2024

Der er pt 5 pladser tilbage (ud af 12).

 

Og du kan læse mere om uddannelsen her - samt tilmelde dig informations aften om uddannelsen den 18 jan kl 19.30

 

Kærligst

Marie-Louise