Online seminar: "Visk kærlighedstavlen ren - og find den rette mand"
Vil du finde svaret på hvorfor du igen og igen falder for en mand, som ikke vil / ikke kan give dig det du i virkeligheden længes efter?
- Ham der kun vil "hygge" men ikke være kæreste - i hvert fald ikke med dig!
- Ham du skal være "mor" for - selv om han er 35-55 år!
- Ham der allerede er taget - men som siger at han snart går fra sin kone!
- Ham du skal redde - og derfor får et uligeværdigt forhold med!
Alt i alt der hvor du lader dig nøjes med mindre end, du dybt inde har lyst til.
På dette seminar vil jeg vise dig, hvorfor du falder i den samme mande fælde igen og igen - og selvfølgelig også vise dig veje du kan gøre brug af, for at komme ud af denne dårlige cirkel.
Svaret findes i den `kodning´ du har fået i din barndom - eller sagt på en anden måde, den kærligheds skabelon du helt ubevidst går efter gang på gang. Uden at du ved hvordan du skal stoppe dig selv, eller gøre noget andet end du plejer.
Det er en god idé at have en notesbog, da der vil være øvelser, hvor du kan dykke dybere i dig selv, for at finde dit eget uhensigtsmæssige mønster.